- Hurtig levering: 1-2 hverdage
- Gratis eSIM
- 30+ butikker
- Danmarks bedste mobilnetværk 2026 - inkl. 5G
- Hurtig levering: 1-2 hverdage
- Gratis eSIM
- 30+ butikker
- Danmarks bedste mobilnetværk 2026 - inkl. 5G
Pre-loved mobiler
Pre-loved mobiler
Mere mobil for pengene
Når du køber en brugt mobil fra Norlys, er den nulstillet, kvalitetstestet og til en god pris. Og så får du 24 måneders reklamationsret – ligesom med en ny telefon.
Filtrer
Der er mange gode grunde til at købe brugt
Kvalitetstestet
Mobilen er nulstillet og kvalitetssikret.
God pris
Du sparer penge ved at købe brugt.
Trygt køb
Du får 24 måneders reklamationsret.
Pre-loved - et smart valg
Mange af vores brugte mobiler er så gode, at ordet ’brugt’ ikke er en passende beskrivelse. Vi kalder dem i stedet for Pre-loved mobiler – og vi gør alt for at sikre, at du vil komme til at elske mobilen lige så højt som dem, der har elsket den tidligere.
Der er flere fordele ved at købe en Pre-loved mobil:
- Du sparer penge.
- Mobilen er nulstillet og kvalitetstestet.
- Du får 24 måneders reklamationsret – præcis som havde du købt en helt ny mobil.
Du får simpelthen mere mobil for pengene.
Et trygt køb – også ved nærmere eftersyn
En Pre-loved mobil er det, vi kalder Grade B (god stand med enkelte ridser, som man ikke lægger mærke til ved brug), og den har gennemgået den helt store kvalitetstest.
Det betyder bl.a. at:
- Knapper, touch-skærm, kameraer, højttaler, mikrofon, batteri, opladning og wi-fi-forbindelse er i orden
- Alt tidligere indhold er slettet, og mobilen er ikke låst til et teleselskab
- Du kan tilkøbe vores almindelige mobilforsikring. Dette er ikke en selvfølge for brugte mobiler, da kun mobiler af bedste kvalitet kan forsikres.
Læs mere om hvordan mobilerne kvalitetstestes nedenfor.
Reklamation og mobilforsikring
Med en Pre-loved mobil får du automatisk 24 måneders reklamationsret, præcis som når du køber en telefon fra ny.
Derudover er det også muligt at tilkøbe mobilforsikring.
Vores forsikring dækker pludselig og uventet skade opstået pga. en udefrakommende begivenhed knyttet til skadestidspunktet eksempelvis skærmbrud og væskeskade. Vi dækker i hele verden. Vores forsikring dækker dog ikke: tyveri/tab, ekstra udstyr eller kosmetiske skader, som ikke påvirker funktionaliteten i væsentlig grad.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor kommer Pre-loved mobilerne fra?
Vores erfarne samarbejdspartnere henter brugte mobiltelefoner i god stand fra forskellige markeder. Inden de kommer til vores lager og kan sælges som Pre-loved, skal de nulstilles og bestå et grundigt kvalitetstjek.
Hvor brugt er en Pre-loved mobil?
En Pre-loved mobil sælges brugt. Vores samarbejdspartner kategoriserer mobilerne efter stand, og vi udvælger kun mobiler med den allerhøjeste kvalitet.
Alle Pre-loved mobiler har desuden været igennem flere tests og skal bestå en række skrappe krav for at blive godkendt. På den måde er vi sikre på, at du bliver tilfreds, og at du vil opleve mobilen som næsten ny.
Hvordan kvalitetstestes mobilerne?
Før en brugt mobil sættes til salg hos os, bliver den nulstillet, renset og testet grundigt. Nogle gange er den straks fin og klar til videresalg. Andre gange udskiftes nogle af dens dele, så mobilen kan leve op til at være en Pre-loved mobil.
Følgende funktioner er tjekket og testet:
- Sluk/tænd-knap
- Batteri
- Opladning
- Knapper og touch-skærm
- Kameraer (front og bag)
- Højttaler og mikrofon
- Netværk og wi-fi-forbindelse
- Gyrosensor
- Evt. SD kort slot
- Evt. AUX port
- Evt. fingeraftrykslæser
- Evt. ansigtsgenkendelse (Face ID)
Derudover har vi sikret følgende:
- Alt indhold på mobilen er slettet
- Skærmen er uden store skader (flænger, døde pixels, store ridser eller indbrændingsskader)
- Mobilen er ikke låst til en mobiloperatør
- Mobilen er ikke vandskadet
OBS: Mobilen kan indeholde trejdepartsdele, som ikke er repareret, produceret eller refurbished af Apple.
Hvorfor varierer priserne?
Vi arbejder altid for, at du som kunde får den lavest mulige pris. Men da markedspriserne på brugte mobiler varierer, kan prisen være påvirket af dette, i et vist omfang.
Hvad er inkluderet i æsken?
I æsken finder du kun en Pre-loved mobil. Vi oplever, at mange af vores kunder allerede har det nødvendige tilbehør som høretelefoner og oplader.
Når du køber en Pre-loved mobil, har du mulighed for at bestille originalt, nyt tilbehør under købet.
Kommer der flere Pre-loved mobiler til salg?
I øjeblikket har vi kun udvalgte iPhone-modeller til salg. Senere kan det blive relevant at udvide tilbuddet til andre brands. Hold øje med vores webshop.